I dette valgfag skal vi rigtig nørde skak! Vi kommer til at arbejde med forskellige åbninger og slutspil, skakprincipper, puzzles samt positionelt og taktisk spil. Vi lærer, hvordan man analyserer sine sejre og nederlag for at blive bedre, og hvordan man bedst håndterer forskellige spilstile. Frem for alt skal vi dog bare spille en hel masse skak!
Faget er for alle, så det betyder ikke noget, om du har spillet længe, eller om din skakrejse først lige skal til at begynde. Kom frisk og glad!