Menu
Djurslands-E_RAISFOTO_3563.jpg

Det gælder også, at alle elever uanset social baggrund og etnisk ophav tilbydes støtte, så den enkelte elev gives de bedste muligheder for at blive så dygtig som muligt!

Hvad er inklusion?


"Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling”

Inkluderende miljøer kan beskrives som kontekster, hvor alle føler sig som kompetente bidragsydere.” (Citat Kbh´s kommune)

Inklusion på Djurslands Efterskole


På DE arbejder vi med udgangspunkt i at inkludere eleverne uanset udfordringer og vanskeligheder. Vi ønsker at inkludere alle vores elever i skolens liv, så alle elever har mulighed for at være aktive deltagere i både undervisning og samvær.

Inklusion betyder for os, at alle skal have lige muligheder for at blive en del af fællesskabet. Eleverne starter ”på en frisk” ved os, og dermed kan vi skrive vores nye individuelle historier, der er en del af den fælles DE-historie for det pågældende skoleår.

Vores udgangspunkt er, at alle elever skal aflægge FP9 eller FP10, og vi ønsker at vejlede alle vores elever til at få de bedste muligheder for en fremtidig uddannelse.

Vi vil i dette skoleår arbejde med inklusion på følgende måde:

  1. Faglig støtte – lærer og én elev
  2. Faglig støtte i mindre grupper med udgangspunkt i den enkeltes faglige vanskeligheder
  3. Faglig støtte med ekstra lærer i klasseundervisning
  4. Individuelle aftaler og handleplaner omkring den enkeltes faglige udfordringer, fx hjælp til struktur og overblik i fagene
  5. Individuel coaching med fokus på at opnå større fagligt udbytte i timerne
  6. Koncentrationshjælpemidler i undervisningssituationer

For inklusionseleverne gør det sig gældende, at der udarbejdes en kontrakt for den enkelte med en beskrivelse af elevens udfordringer, konkrete mål, tiltag og evalueringsform. Kontraktens formål er at tydeliggøre for eleven, forældre og skole, præcist hvad der er målsætningen for elevens udvikling. PPR-rapporter, skoleudtalelser, forældreudtalelser samt elevens egne udtalelser indgår som samlet grundlag for kontrakten.

Kontrakterne er med til at kvalificere arbejdet med eleven og kan være med til at sikre, at eleven udvikler sig både skolemæssigt og personligt. Samtidig er kontrakten med til at præcisere støttens omfang, da elevens udvikling er i fokus, og dermed er indlagte evalueringer vigtige, så kontrakten løbende justeres på baggrund af elevens udvikling.

Evalueringerne foretages som udgangspunkt hver 3. måned og tages op med forældrene til forældresamtaler eller ved telefonsamtale mellem skole og hjem.

Dansk som andetsprog

På Djurslands Efterskole ser og oplever vi det som en berigelse at kunne udveksle erfaringer og tanker på tværs af nationale tilhørsforhold. Vi har hvert år elever med en anden etnisk baggrund end dansk.

Hvis du har dansk som andetsprog, skal du deltage i al undervisning på lige fod med de andre elever. Men du vil derudover blive tilbudt undervisning i  ”dansk som andetsprog” og ekstra hjælp til at klare lektierne og hverdagen som elev på efterskolen. I ”dansk som andetsprog” arbejder vi med det faglige – at læse, tale og skrive dansk, så det er nemmere at følge med i dansktimerne og i sidste ende klare folkeskolens afgangsprøve. Vi snakker også om det at være ungt menneske i Danmark blandt andre unge mennesker. Der er mange indtryk og informationer at forholde sig til, hvis man fx tænker på swahili eller arabisk.

#dufårguldmedhjem