Menu
adventshygge.jpg

"Der er noget i Luften, / jeg véd ikke hvad, / som Foraar, skønt Skoven / har mistet hvert Blad."
Sådan skrev Vilhelm Gregersen tilbage i 1911, og selvom der vist egentlig stadigvæk er en hel del blade på træerne herude på Djursland, forstår vi alligevel godt, hvad han mener: Vi går den kolde tid i møde.

Og så alligevel! For ligesom Gregersen mærker vi nemlig også, at der er et eller andet i luften, som minder os om foråret: ADVENTSHYGGE!

Ja, den er god nok! Her på Djurslands Efterskole fejrer vi traditionen tro julens (snarlige) komme med adventshygge i vores nymalede hal, og det bliver en fest! Det bliver en smuk og mindeværdig aften, som blandt meget andet kommer til at byde på musikalske indslag, boder, luciaoptog, æbleskiver, gløgg, småkager, bolsjer, juledekorationer, underholdning for alle aldre og hygge til den helt store GULDmedalje! #Vikanikkeladevære#Godhumor #dufårguldmedhjem

Så kom frisk og glad til adventshygge på Djurslands Efterskole!

Fredag den 23. november
Klokken 19:30-22:00
Entré (inklusiv æbleskiver og gløgg): 25 kroner
Alle er velkomne!

#dufårguldmedhjem