Kost og sundhed

Køkkenpersonalet på DE har godt styr på hygiejnen med elitesmiley! 

Sundhed i hverdagen er vigtigt. Motion og varieret kost betyder meget for din trivsel, og det har også en stor betydning for din koncentration og indlæring.

Du kan ikke undgå at være aktiv på DE. Ofte er samværet med andre bygget op om forskellige aktiviteter, hvor man rører sig - eksempelvis en gåtur til stranden eller beachvolley!

Skolens køkken sætter en ære i at tilbyde sund varieret kost og er også behjælpelig, hvis du har behov for særlig kost.

Hver dag serverer køkkenet 6 måltider:
- morgenmad: cornflakes, havregryn, brød m pålæg samt kaffe og the
- formiddagskaffe: frugt, boller og saft
- middag: varm mad samt stor salatbar
- eftermiddagskaffe: frugt, boller/kage, saft samt kaffe og the
- aftensmad: rugbrød med pålæg og diverse lune retter
- Aftenskaffe: frugt, boller/kage, saft samt kaffe og the

Hvis du kommer forbi køkkenet i god tid, kan du være med til at bestemme menuen på din fødselsdag.

Del denne side